Refleksionstyper

by

Refleksionstype 1. Formålet at styrke praksis. Her reflekterer du over en situation, mens du står i den. Du kan stille dig selv spørgsmål som: Hvordan kommer jeg videre? Hvordan virker det? Eller hvilke fordele og ulemper er der, hvis jeg gør sådan? I disse situationer trækker du ofte på dine tidligere erfarin­ger for at finde løsninger.

Det er den hurtige og umiddelbare refleksion, som typisk anvendes ved løsning af opgaver, som vi er vant til at løse eller ligner nogen, vi er vant til at løse

Refleksionstype 2. Her reflekterer du over en situation, der har fundet sted. Du kan stille dig selv spørgsmål som: Hvad gjorde jeg? Hvad virkede og hvad virkede ikke? Hvad har jeg lært?

Ofte vil dine refleksioner resultere i, at du reviderer dine erfaringer, så du måske vil handle anderledes, hvis en lig­nende situation opstår.

Det er udvikling af din daglige ledelse.

Refleksionstype 3. Her kan du stille dig selv spørgsmål som: Hvorfor bruger vi netop den fremgangsmåde? Hvis vi tænker anderledes, hvordan kan vi så øge læringsudbyttet?

I refleksionstype 3 er for­målet at udvikle praksis og her anvender man ofte betegnelsen at finde det “anderledes mulige”. Altså at finde andre mulige løsninger, der dels er rea­listiske, dels kan løse opgaverne på mere effektive og/eller kvalitativt bedre måder.

Det kan spænde lige fra omstruktureringer, nye arbejdsgange og helt nye arbejdsområder til forenkling og nedlæggelse af hidtidige opgaver.