Motivation

by

Læs mere om motivation i praksis

Man kan sige, at motiva­tion grundlæggende handler om den drivkraft, der får os til at bevæge os enten fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt. Det er den indre eller ydre tilskyndelse, der får os til at handle, ændre adfærd eller sætte mål. Med andre ord er moti­vation det, der sætter os i bevægelse og driver os fremad mod noget, vi ønsker at opnå eller væk fra noget, vi ønsker at undgå.

Ydre motivation opstår, når en persons adfærd styres af faktorer udefra, f.eks. belønning, ros, kontrol eller sanktioner. Det er omgi­velserne, der sætter rammerne og påvirker, hvad personen gør og hvorfor.

Indre motivation kommer derimod indefra. Her handler det om, at en per­son gør noget, fordi det i sig selv er interessant, meningsfuldt eller tilfreds­stillende. Det er individet selv, der skaber motivationen, ikke omgivelserne.

Figur 9.1 viser indholdsteorier, som tager udgangs­punkt i, at mennesker kan motiveres, hvis blot det rette indhold tilføres.

Det procesorienterede udgangspunkt handler om, hvorfor og hvordan mennesker motiveres. Hvad er det, som får en person til at handle på en bestemt måde?

Motivation set ud fra det komplekse perspektiv er baseret på  grundtanken, at menne­sket er motiveret og parat til at handle.