Bliv bevidst om dine læringspræferencer

Den visuelle læringspræference
referer til, at du foretrækker at bruge synssansen i læringssituationen. Du lærer ved at læse om eller se tingene. Personer med visuelle læringspræferencer husker normalt i billeder, taler hurtigt og bruger ofte ord og vendinger, der viser, at de tænker i billeder.

Den auditive læringspræference
refererer til, at du oftest bruger høresansen i læringssituationen. Du lærer ved at lytte og ved at få tingene fortalt. Personer med auditive læringspræferencer kan huske ordret, hvad der blev sagt. Personer med auditive læringspræferencer forstyrres let af støj, drøfter ofte tingene med sig selv, bruger lydord som klinger eller ringer. Endvidere kendes den auditive læringspræference på sine mange øh- og mhm udsagn.

Den kinæstetiske læringsreference
refererer til, at du oftest bruger følesansen i læringssituationen. Du lærer ved at handle – at røre eller gøre. Personer med kinæstetiske læringspræferencer kan huske tingene på deres kropslige følelser i situationen. Personer med kinæstetiske læringspræferencer skal lige mærke efter, om tingene giver mening for dem og derfor taler de lidt langsomt.

Hvordan kan jeg tolke resultatet af min personlige læringspræference?
Testen omfatter tre læringspræferencer eller læringsmæssige styrker, som vi anvender, når vi tager læring til os i en læringssituation. Hver enkelt af de tre læringspræferencer eller sanser bruges i forskelligt omfang hos den enkelte person. Det dermed stor betydning for, hvilket udbytte du vil få af skiftende læringssituationer.

Læringspræferencen med den højere score peger på den læringspræference, der er mest fremtrædende hos dig. Den kan fortælle, hvordan du har lettest ved at lære nye ting.

Hvordan kan jeg arbejde med læringspræferencerne?
I forhold til dig selv kan du reflektere over, i hvilken grad resultatet af din test er sammenfaldende med dine observationer fra hverdagen. Du kan gennem observationer og aktiv indlevende lytning få et indtryk af dine egne eller andres foretrukne læringspræference, idet en persons adfærd, spørgsmål og udsagn ofte vil referere til vedkommendes læringspræference.

Ud fra resultatet af dine læringspræferencer bør du i hverdagen være bevidst om at omforme læringsmuligheder til situationer, hvor du kan anvende dine foretrukne læringspræferencer. Derved lærer du på den nemmeste måde.

Når du som leder kender en medarbejders læringspræference, kan du styrke dennes læring ved at indrette læringssituationen på en måde, der matcher vedkommendes foretrukne læringspræference. Dermed kan du bidrage til en mere motiverende og effektiv indlæring for dine medarbejdere. Det at kende dine medarbejderes læringspræferencer giver dig mulighed for at tilrettelægge fx præsentationer, så du matcher de enkeltes læringspræferencer.

Du kan træne de læringspræferencer, der iflg. dine testresultater ikke er så stærke. Fx kan det at spille musik eller at opholde sig i naturen være med til at styrke den auditive læringspræferencer.

Vurdering af teorien om læringspræferencer.
Teorien om læringspræferencer kan anvendes til at vurdere din egen og dine medarbejderes foretrukne måde at lære på. Læringspræferencer refererer til den sans personen foretrækker, når vedkommende skal optage og huske ny og vanskelig information. Teorien kan dermed bidrage til en øget bevidsthed hos dig og dine medarbejdere om den enkeltes læringsmæssige styrker og svagheder.

Teorien om læringspræferencer siger, at selv om alle mennesker bruger alle tre læringspræferencer er der stor forskel på, hvilken indflydelse de enkelte sanser eller læringspræferencer har på personens læring. Derfor kan en enkelt persons oplevelse af en læringssituation blive helt individuel og anderledes end andre, der observerer den samme situation, men som bruger sine læringspræferencer på en anden måde.

Du skal dog være opmærksom på, at læringspræferencer kun er en af mange faktorer, der har betydning for en persons læring. Forholdet mellem læringspræferencerne kan samtidig være kontekstafhængige og kan forandres over tid.

Inden du kan fastlægge en persons læringspræference skal du formentlig observere på adskillige situationer, for at der er en vis sandsynlighed for, at du får en brugbar indsigt i vedkommendes foretrukne læringspræference.

Image: 
springboard: