Dimensionen Hensyn til produktionen måler dit fokus på virksomhedens produktionsmål og effektivitet, eller med andre ord udnyttelse af arbejdstiden til produktive formål.
Betegnelsen ”slavepisker” er naturligvis en overdreven beskrivelse, men det betegner meget rammende, at en person med det størst mulige fokus på produktionen er overordentlig opmærksom på, at mindst mulig arbejdstid går til pauser, løs snak, spildtid, ventetid mm. ”Tid er penge” kan siges at være et motto for denne dimension.
Din score rækker fra det mindst mulige fokus med værdien 1, til det størst mulige fokus med værdien 9. Du kan læse mere om hvordan du kan tolke din score ved at trykke på ”Tolkning” på resultatsiden.
Dimensionen Hensyn til medarbejderne måler dit fokus på, hvordan du behandler dine medarbejdere set i forhold til deres trivsel, mulighed for at skabe relationer med hinanden og at have det godt med at gå på arbejde.
Betegnelsen ”hyggeonkel” er naturligvis en overdreven beskrivelse, men det betegner meget rammende, at en person med det størst mulige fokus på hensyn til medarbejderne er overordentlig opmærksom på, at alle har rigtig god tid til at tale sammen og lære hinanden at kende og at kunne glæde sig til møde op på arbejde hver dag. ”Når medarbejderne trives, er det godt for virksomheden” kan siges at være et motto for denne dimension.
Din score rækker fra det mindst mulige fokus med værdien 1, til det størst mulige fokus med værdien 9. Du kan læse mere om hvordan du kan tolke din score ved at trykke på ”Tolkning” på resukltatsiden.
Hvordan kan jeg tolke resultatet i forhold til mit lederskab?
Blake & Mouton har udviklet et ledergitter, som kan benyttes til at teste og derefter udvikle en leder med hensyn til dennes prioritering set i forhold til produktionen som den første dimension og hensyn til medarbejderne som den anden dimension.
Resultatet af din test vises med en værdi for hver af de to dimensioner:
Øverst vises Hensyn til produktionen – fx med værdien 2 (grøn markering)
Nederst vises Hensyn til medarbejderne – fx med værdien 8 (rød markering)
- dermed får du i eksemplet ovenfor en score på 2,8 der placerer dig i området ”Hyggeonkel”. Du vil ifølge teorien have et særligt stort fokus på medarbejdernes velbefindende og i mindre grad på produktionen.
Scorer du omvendt 8,2 er det udtryk for at du har et særligt stort fokus på produktionen, mens dit fokus på medarbejderne er meget svagt. Dit lederskab ligger i området kaldet ”Slavepisker”.
Hvis du derimod scorer 8,8 er det udtryk for at du som leder forstår, at lave en tilpas afvejning mellem hensynet til medarbejderne og hensynet til produktionen. Dit lederskab kan betegnes som ”Holdlederen”
Her kan du se en kort beskrivelse af de fem overordnede kategorier:
1.1 Ingen ledelse
Lederen, der opnår scoren 1.1, tager intet hensyn til hverken produktionen eller til medarbejderne.
1.9 Hyggeonkel
En hyggeonkel tager stort hensyn til medarbejderne på bekostning af produktionen. Lederen vil først og fremmest sørge for medarbejdernes ve og vel. Sørge for, at der er god tid til at dyrke det sociale liv og til at skabe høj trivsel blandt medarbejderne. Pauserne bliver længere og længere, og den private snak fylder mere og mere. Den del af arbejdsdagen, der er tilbage til de arbejdsmæssige forpligtelser, bliver tilsvarende kortere.
9.1 Slavepisker
Slavepiskeren i ledergitteret er en leder, der tager stort hensyn til produktionen på bekostning af medarbejderne. Prioriterer en effektiv produktion med gode resultater så højt, at medarbejderne presses og demotiveres.
5.5 Middle of the Road-ledelse
Her placeres kompromislederen, som forsøger at tage lige meget hensyn til produktion og til medarbejdere. Da denne leder opfatter de to hensyn som værende i konflikt med hinanden, prøver han at fordele hensynet nogenlunde ligeligt. Dette får den konsekvens, at begge kun tilgodeses middelmådigt. Devisen vil ofte være noget med: ”Først arbejder vi koncentreret hele formiddagen, derefter kan vi så hygge os lidt efter frokost.”
9.9 Holdlederen
Holdlederen er en leder, der mener, at de to hensyn kan understøtte hinanden. Han søger derfor at udvikle medarbejderne, sådan at de kan påtage sig nogle spændende og udviklende opgaver. De bliver engagerede og højtmotiverede. Trives, mens de arbejder.
Hvordan kan jeg arbejde med at ændre min profil?
Set ud fra Blake og Moutons ledergitter vil en ideel og afbalanceret ledelsesstil være en ledelsesstil, hvor du har en score, som ligger på linjen fra 5,5 til 9,9. Ligger din score over og til venstre for denne linje (i retning af Hyggeonkel) kan du træne dig selv i et øget fokus på produktionen. Ligger din score under og til højre for denne linje kan du tilsvarende træne dig selv i et øget fokus på dine medarbejdere.
Du kan eksempelvis benytte dig at en coaching, hvor en person, du har tillid til, dels udfordrer dig på din lederstil, dels på hvad du kan gøre for at nærme dig den ideelle lederstil som ligger i nærheden eller på linjen 5,5 til 9,9.
Lidt om teorien bag
Ledergitteret hviler på den grundantagelse, at alle ledere, i større eller mindre omfang, er præget af to hensyn: Hensynet til produktionen og hensynet til medarbejderne. Nogle ledere er meget orienteret mod det, der skal produceres, og fokuserer primært på, at tingene bliver gjort, og leder via planer, stramme deadlines og konkrete resultater. Andre er mere optaget af trivsel og ønsker først og fremmest at fremme medarbejdernes tilfredshed og trivsel. De kan overvejende betegnes som medarbejderorienterede. Atter andre, og langt de fleste, er en kombination af disse to og/eller lader hensynet skifte alt efter den konkrete situation og opgave, som man står med.
Vurdering af ledergitteret
Blake & Moutons ledergitter egner sig til at danne baggrund for en profilanalyse. Når lederen har gennemført sin profilanalyse, kan denne position danne baggrund for en systematisk ledertræning og lederudvikling i retning mod punktet 9.9.
Ledergitteret er blevet kritiseret for at have et meget normativt (vejledende og generaliserende) budskab. Teorien postulerer således, at den optimale leder er 9.9 Holdlederen – uanset hvilken situation, der er tale om. Det er for unuanceret at tro, at alle situationer fordrer den samme prioritering. Der kan opstå situationer, hvor enten produktionshensynet eller medarbejderhensynet skal have førsteprioritet. Men ledergitterets hovedbudskab, der siger, at det er vigtigt for en leder at være bevidst om prioriteringen af de to hensyn, samt at den optimale leder evner at kombinere og skabe synergi mellem de to, er en brugbar pointe. Teoriens teoretiske udgangspunkt er primært de klassiske organisationsteorier og i nogen grad Human Relations-teorierne.